Makershirt – En del af Tekstilrevolutionen

Vores værdier

Vi har en holdning til de produkter vi sælger, og til måden de er produceret på.

_______________

Kvalitet

Vi står vi inde for de produkter, vi sælger. Derfor har fravalgt flere tekstiler på markedet, fordi de er for ringe. Det samme gælder det tryk, der skal på. Det skal se ordentligt ud, føles lækkert og så skal det ikke gå i stykker første gang man hiver trøjen over hovedet.

En af de helt store udfordringer i tekstilindustrien er, at mange tekstiler er i så lav kvalitet, at de ikke kan genanvendes. I vores optik er der ikke noget der hedder en “engangs-t-shirt”. Klimaaftrykket er det samme om trøjen bliver brugt en eller 40 gange. Derfor anbefaler vi altid at man som forening, firma eller organisation vælger at lave en t-shirt som man også forventer at folk har lyst til at bruge efter et evt. event.

I din kontakt med os, vil vi præsentere dig for forskellige valg i forhold til tekstiler, og automatik vælge den type af tryk der til opgaven giver det bedste resultat. Du er også altid velkommen til at kigge forbi til en snak, og mærke og se de forskellige muligheder.

 

 

Klima

Vi ønsker at være en del af løsningen i tekstilindustrien, og ikke blot være endnu et af de firmaer, der lukker øjnene for at tekstilindustrien er en af de mest skadelige i verden.

Vores fokus her er at være med til at udbrede viden omkring tekstilindustrien. Vi har blandt andet startet en blog, der skal gøre det lettere for høj som lav, at forstå hvad der er op og ned i tekstilverdenen. Videre sender vi med alle ordre en fortælling om den pågældende ordre. Her regner vi tekstilernes vand og CO2 forbrug om til andre varer, og fortæller om oprindelsesland og andre detaljer.

Der er lang vej til fundamentale og skelsættende forandringer af købstendenser. Vi tror ikke på, at de store tekstilmastodonter i verden ændrer adfærd før forbrugerne begynder at efterspørge bedre og mere etisk producerede varer. Derfor er vores fokus at sende information ud i verden og ændre verden til det bedre – én økologisk og forsvarligt produceret t-shirt af gangen.

Kommunikation

Så længe at der er kommunikation så kan tingene løses. Vi tror på transparens, og har det både som en værdi internt og eksternt. Vi kan ikke undgå at der sker fejl, men vi kan fortælle om det når det er sket, sådan at man som kunde ved hvad der sker. Vi forsøger ikke at skjule fejltryk inde midt i bunken, men lægger dem øverst med en forklaring om hvad fejlen er på den pågældende trøje. På denne måde er man som kunde altid sikker på at der ikke gemmer sig træls overraskelser i en ordre fra os.

Vi arbejder meget ud fra vores mavefornemmelse. Står man og producerer en opgave og synes for eksempel, at trykket ikke sidder perfekt, så er det vigtigt at man reagerer på det, og ringer til kunden og tager en snak om eventuelle ændringer. I sidste ende er det vores mål, at sende produkter afsted som folk bliver glade for.

Internt kommunikerer vi også alt, dette er med til at sikre at informationer ikke går tabt, videre er det med til at vores kunder altid får deres ting til tiden.

Kreativitet

I Makershirt er der plads til at udforske det skæve og det kreative. Alle skal være med til at finde på og være med til at udvikle Makershirt i en spændende retning. Strukturen er meget flad og det er dem der gør noget der bestemmer. Ud over at der på vores kontor/værksted er plads til at medarbejderne er kreative, og problemløsende, laver skøre projekter og prøver ting af, vil vi også sprede kreativiteten udenfor vores værksted.

Det gør vi blandt andet ved at afholde Makershirt workshops. Her går det ud på at man med saks klipper sine egne designs i gamle trykfolier og efterfølgende får det trykt på en trøje. Vi har også lavet flere samarbejder med forskellige designere og folk med skæve ideer. Det er ikke noget man tjener penge på, men det er sjovt og det udvider vores netværk.

Holdet bag

Esben H. Licht

Esben H. Licht

Ejer

Esben grundlagde Makershirt i 2009 lige før studiestart på Roskilde Universitet. Esben står med det overordnede ansvar, og skaber de rammer der er med til at gøre Makershirt til et hyggeligt sted at arbejde. Derudover arbejder han løbende på at søsætte nye projekter, og på at skubbe tekstilindustrien i en mere bæredygtig retning.

Mail: esben@makershirt.dk

Mobil: 2065 6763

Lars Rosenmejer

Lars Rosenmejer

Project Manager & Sales

Lars er Makershirts salgsmæssige fyrtårn. Lige meget hvordan man forsøger at kontakte Makershirt, er Lars ikke til at komme udenom. Med en tidligere karriere hos YourLocal, der bekæmper madspild, og Altivisten, der kæmper for en bæredygtig verden, er Lars også en af Makershirts grønne og moderigtige krigere.

Mail: lr@makershirt.dk

Klaus Lundstrøm

Klaus Lundstrøm

Produktionsansvarlig

Klaus aka Helten fra skyggerne aka Åretsmedarbejder 2016 aka Makershirts Produktionsansvarlige. Klaus har en uddannelse som produktionsteknolog, og står for at alle ordre produceres til tiden og at alle produkter lever op til standarden. Klaus er derudover maskinansvarlig, og har styr på hele parken af maskiner.

Mail: klaus@makershirt.dk

Karoline Westergård

Karoline Westergård

Produktionskoordinator

Karoline er uddannet trykker og har virkelig styr på sit shit. Hun står for at alt spiller i den daglige produktion og at alle vores kunder får produkter af høj kvalitet. Samtidig er det også Karoline der sender fakturaer og står for at vi får viden fra kunder, omkring deres oplevelse igennem hele købsprocessen, så kan vi nemlig hele tiden blive bedre til det vi laver.

Mail: kwa@makershirt.dk

Maria D. Galsgaard

Maria D. Galsgaard

COO

Maria har det generelle overblik over hele biksen, hun står for alt hænger sammen og at nogen holder tråd i alle Makershirts og Tekstilrevolutionens  udviklingsprojekter. Samtidig er hun den tekniske  IT-afdelign, der har ansvaret for web og andre systemer der er behov for i Makershirt.

Mail: maria@makershirt.dk

Markus Fogde Hatting

Markus Fogde Hatting

Blogger & workshopansvarlig

Markus har været med i Makershirt ad flere omgange, og han har prøvet kræfter med alt fra at være en del af produktionen til at udvikle det grønne område, som i dag er hans fokus. Markus er den skarpe og hyggelige stemme udadtil, og han skriver alle vores indlæg i Green Bloggen. Det er også Markus man skal have fat i, hvis man vil have arrangeret en DIY t-shirt designer workshop.

Mail: markus@makershirt.dk

Emil Schultz

Emil Schultz

Produktionsmedansvarlig

Emil er en af Makershirts ældste medarbejdere, og har været med siden “den gang” hvor kommunikationen imellem salg og produktion foregik på papir. Emil har i form af produktionsansvarlig altså været med til at skabe de systemer, som vi idag arbejder ud fra. Emil er nu tilbage på skolebænken for at udvikle sine grafiske færdighedder og står også i det daglige for al grafik Makershirt sender ud.

Mail: emil@makershirt.dk

Solgunn Slåtto

Solgunn Slåtto

Økonomiansvarlig

Solgunn er Makershirts økonomiske nerve. Faktura, EAN-nummer, kreditnota, løn, bogføring, overskud, bundlinje, indberetning, budget er alt det hun har styr på. Solgunn er fra Norge og Det er en hård opgave i Makershirt at være det økonomiske geni, da tal ikke ægte er det vi går op i.

Mail: ss@makershirt.dk

Esben D. Galsgaard

Esben D. Galsgaard

Shirt Maker

Esben er den nyeste Shirt Maker i Makershirt, han kommer cyklende så snart der er travlt i produktionen, eller når vi skal ud og holde en workshop et sted i landet. Han er lige startet på CBS hvor han læser Business, Asien Language and culture, så når vi en gang får en Kinesisk afdeling er det Esben der kommer til at stå for den del.

Mikkel Askov

Mikkel Askov

Produktionsmedansvarlig

Mikkel er Makershirts bedste trykker og muligvis den bedste til t-shirt tryk i landet. Alle går til Mikkel for at få hans råd om den helt rigtige placering af tryk. Derudover er Mikkel Instagramansvarlig – og sørger for at Makershirt følger med i hvad der rør sig blandt andre trykkere, designere og kunstnere

Mail: mikkel@makershirt.dk

Caroline Hundsholt

Caroline Hundsholt

TRÆVL ansvarlig

Caroline er ansvarlig for vores TRÆVL produkter. Hun læser Beklædningsdesign på Kunstakademiets Designskole og er en hej til at designe og sy produkter af et helt særligt genbrugsmateriale. Hun styre Trævls Instagram og brænder for at vi kan skabe nyt liv af ‘tekstilskrald’

Mail: caroline@makershirt.dk

Thea Thomsen

Thea Thomsen

Lagerchef

Thea er vores gamle ungmedarbejder. Thea står for, at alle trøjer og tekstiler ligger i de rigtige kasser, og at der er styr på tekstiler og kuglepenne. Ved sidden af Makershirt er Thea ved at gøre gymnasiet færdig, og har samtidig gang i en spændende dansekarriere.

Johanne Ernst

Johanne Ernst

Ungarbejder

Johanne sørger for at der er flot og rent i Makershirt. Hun har styr på lager og hjælper med at arkiverer tryk og t-shirts, så vi kan finde rundt i alle materialer.

Andreas Korsgaard

Andreas Korsgaard

Shirt Maker

Andreas har været rundt omkring i Makershirt. Han startede i produktionen, og sad i en periode og hjalp med salg. Nu er han fuldtidsstuderende som snedker, og kommer og hjælper i produktionen når vi har travlt. Andreas har også været med til at bygge flere af vores imponerende reoler.

Agnethe Schultz

Agnethe Schultz

Shirt Maker

Agnethe er med til at sikre, at kønsfordelingen ikke er helt skæv, og så er hun med til at sikre, at Makershirt er en familievirksomhed. Hun er Emils søster, og hun hjælper til når der er rigtig travlt, eller når der er en workshop. Agnethe er næsten færdig som designer fra Syddansk Universitet Kolding.

Historien

T-shirt tryk hos Makershirt

Makershirt er et lille trykkeri der trykker på alt andet end papir – vi laver t-shirt tryk og print på alt slags tøj, kopper, muleposer og meget andet. Få opgaver er for store eller for små, bare det handler om at få dit design eller logo på et produkt. Vi har hjemme i et hjørne i kontorfællesskabet Dynamofabrikken i København i hjertet af Nordvest. Du kan se vores præcise adresse nedenfor.

Et anderledes trykkeri

Der er stor konkurrence på t-shirt tryk i København, men vi gør tingene på vores egen måde. Makershirt er et atypisk trykkeri med plads til leg. Vi er et ungt team og vi kan godt lide at eksperimentere og lave spændende projekter, hvilket blandt andet har ledt til Makershirt Workshop konceptet. Derudover har vi mange kortere eller længere samarbejder med forskellige kunstnere, der ønsker at udtrykke sig igennem t-shirt tryk og tryk på tekstiler af forskellig art – Læs mere om dette under Kunstnere.

Det første spadestik

Makershirt som startede under navnet FartPå blev startet af Esben tilbage i 2009 – og blev de første år kørt hjemme fra soveværelset. I 2013 blev det dog for stort, og firmaet blev flyttet ud. I 2014 blev den første studentermedarbejder ansat og hurtigt kom flere til.

t-shirt tryk i København

Hvis du vil kigge forbi…

…og se hvordan vi laver vores t-shirt print, og tryk på tøj, kopper, muleposer, puslespil og meget andet, er du velkommen til at besøge os. Vi holder til i hjertet af Nørrebro lige ved Den Røde Plads, og vi har altid varm kaffe på kanden.

Adresse

Esromgade 15, st, 1001
2200 København N

Ring til os

(+45) 31 23 23 66

Åbningstider

Alle hverdage 10.00 – 16.00

Makershirt Esromgade

Du kan også kontakte os gennem kontaktformularen nedenfor

Kontakt

Udfyld nedenstående formular, og vi vender tilbage hurtigst muligt. Følger du vores bestillingsguide til højre, så har vi alle de informationer vi skal bruge for at lave et tilbud til dig. For at sende os en fil skal du enten linke til den (fx. dropbox), eller sende den til os i en mail.