Hvor meget CO2 bliver udledt af at producere en t-shirt?

Det er et rigtig godt og rigtig svært spørgsmål, men lad os straks kaste os ud i det.

Hvor meget CO2 der bliver udledt til atmosfæren af en enkelt t-shirt, kommer i overvejende grad an på hvad t-shirten er lavet af. Når først fibrene er lavet, er resten af processen i at lave t-shirten (vævningen og syningen) nogenlunde det samme. Lad os starte med at kigge på produktionen af fibrene.

Der er to overordnede kategorier; naturlige og syntetiske.

Til de naturlige (f.eks. bomuld, der kommer fra bomuldsplanten eller uld, der kommer fra et får) skal man bruge en mark til at dyrke planter (enten til selve fibrene eller til dyrefoder), det skal vandes, høstes, ofte gødes og sprøjtes også. Det kræver en masse CO2 i traktorer men det udleder også en enorm mængde CO2e udledning fra gødningen. (CO2e står for ”CO2 equivalent”. Andre drivhusgasser har ofte en stærkere effekt på global opvarmning i forhold til CO2. CO2e beskriver hvor meget CO2 udledningen af andre drivhusgasser kan omregnes til).

På den anden side har vi så den syntetiske løsning (eksempelvis nylon eller polyester), som typisk er baseret på plastik. Plastik produceres af olie, der pumpes op fra undergrunden og det kræver selvfølgelig energi.

Jeg vil i denne post ikke gå mere ind i hvordan polyester og andre syntetiske fibre bliver lavet, men hvis du synes at det skal have en plads her på siden, så skriv det til mig i kontaktformen nederst på siden.

”Ej, vil du ikke bare lige hurtigt fortælle hvordan man laver polyester?”

Okay, helt kort fungerer det sådan at lange kæder af molekyler bliver dannet af forskellige materialer, udvundet af olie. Det gøres gennem vacuum og høje temperaturer (280-300 grader C), hvorefter materialet bliver lavet til små brikker. Disse brikker bliver tørret, hvorefter de smeltes og trækkes ud i tynde strenge. Herefter bliver de gentagende gange varmet op og strukket ud, til de er klar til at blive vævet. Processen kræver en del olie og en del energi.

”Ahh, vildt hvordan olie kan blive til stof! Nu kan du godt gå videre”

Okay – det gør jeg så. I et studie, hvor man målte indisk og amerikansk producerede fibre af forskellig art op mod hinanden, fandt man ud af at polyester (produceret i USA) lå helt i bunden med 9,52 Kg CO2e pr. ton spundet fiber. Lidt over en halv banelængde fra den, ligger almindeligt bomuld, også produceret i USA med 5.9 Kg CO2 pr ton spundet fiber, hvoraf kultiveringen af landbruget står for langt det meste. Men nu kommer det spændende, for kigger man længere oppe på listen, hvor økologisk produceret bomuld ligger, finder man så lavt som 2.35 kg CO2 pr. ton spundet fiber – det hænger meget sammen med at man ikke bruger kunstgødning, der udleder en masse CO2e. Hertil kommer at et langtidsstudie har vist at økologisk landbrug optager mellem 100 og 400 Kg CO2 pr. hektar pr. år. Hvis det regnes med, kan det endnu bedre betale sig for miljøet at gå efter det økologiske.

Jeg har været ude på lageret og veje nogle forskellige t-shirts i forskellige størrelser og modeller – gennemsnitsvægten er lige omkring 150g for en t-shirt. Vi har allerede snakket om hvor meget CO2 de bliver udledt pr. spundet ton fibre, så lad os først finde ud af hvor mange t-shirts man kan lave af det. Givet at der er 10% spild (et overslag fra purewaste.com), giver det os:

1000 Kg fiber – 10% spild = 900 kg fiber der reelt bruges på t-shirts.

0,150 Kg stof pr. T-shirt / 900 Kg stof = 6000 T-shirts.

Hvis vi tager udgangspunkt i almindeligt produceret bomuld, med en udledning på 5,9 Kg CO2 pr. ton stof, får vi:

5,9 Kg CO2 / 6000 T-shirts = 0,001 Kg = 1g CO2 pr. T-shirt.

Hvis regnestykket laves med polyester, rammer vi ca. 1,5g og hvis det er økologisk bomuld, ca. 0,3g. Det er så meget CO2 det kræver at lave nok fiber til at producere en t-shirt. Men efter at fibrene er lavet, skal fibrene væves til stof og sys.

Vævning og syning er estimeret til at ligge i omegnen af 0,45-0,55 kWh/meter stof. (Alt efter om strømmen er genereret af vind, kulkraft eller noget i mellem, kræver det fra 3 til 750g CO2 pr. kWh). Jeg har sjusset mig frem til at man skal bruge ca. 2,20 meter stof til en t-shirt, hvilket giver os ca. 1 kWh forbrug og derfor mellem 3 og 1500g CO2 for en t-shirt.

Man kan altså tage det helt gode eksempel med en økologisk t-shirt produceret med vindenergi som koster ca. 3,3g CO2, eller det slemmeste med en polyester t-shirt, produceret med kulkraft til lidt over 1,5 Kg CO2 (Mere en 450 gange så meget som den økologiske).

”Det var godt nok en stor forskel! Men ikke så meget hvis man tænker over hvad man køber”

Ja, netop – man skal dog huske at det her bare er produktionen – hertil kommer transport, evt. print, mere transport, indpakning, dens levetid i butikken (og så de rigtig dyre poster i CO2regnskabet) vask, evt. tørring og måske endda strygning inden den bliver kasseret.

Det viser sig at mængden af CO2 der bliver udledt i forbindelse med at t-shirten bliver brugt, er langt højere end den mængde der bliver udledt ved at producere den.

”Okay – det kan jeg godt se – så jeg burde ikke bruge min tørretumbler så tit og måske også vaske på 30 grader?”

Lige netop. Vaskemaskinens energiforbrug bliver reduceret med 30% hvis du går fra 40 til 30 graders vaske.

Men hvad så når du skal af med t-shirten igen?

”Jeg plejer at gå ned til en tøjcontainer og give den videre til nogen der har brug for den”

Fedt, det kan man argumentere for er være en god idé, men på et tidspunkt er den alligevel så slidt at den skal forlade verden som den t-shirt den er og så kan der ske forskellige ting med den.

Hvis det er som det er de fleste steder, bliver det brugt som landfill – det bliver altså kastet ned i jorden sammen med en hel masse andet skrald. Hvis det er lavet af naturlige materialer, omdanner mikroorganismer det til muld. Det frigiver den samme mængde CO2 som er blevet optaget gennem dets levetid – det er CO2 neutralt.

Dette vil ikke ske med de syntetiske materialer, fordi mikroorganismerne ikke spiser det. I stedet bliver det liggende rigtig rigtig længe og frigiver tungmetaller som med tiden synker ned i vores grundvand.

Hvis man skiller sig af med det i Danmark, er det dog sådan at det bliver brændt (og varmen bliver brugt til at drive vores fjernvarmesystem). For t-shirten af naturlige materialer gør det ikke nogen forskel – det kulstof der er bundet i t-shirten bliver frigivet til atmosfæren. Ved materialer, baseret på plastik, derimod, er det noget andet. En tommelfingerregel siger at efter afbrænding, har plastik udledt 3 gange så meget CO2 som det vejer. For vores 150g t-shirt, udledes derfor 450g CO2, som skal lægges sammen med resten af vores udregninger. Vi kan altså komme op på næsten 2 Kg CO2 uden at have berørt transport, vask, pakning og alle de andre ting der ligger omkring produktionen.

Jeg håber du blev klogere på hvordan det hænger sammen. Hvis du har ideer til andre emner, så skriv endelig til mig på kontaktformen. Hvis du vil vide mere, har jeg lagt et par af de sider jeg har brugt, nedenfor.

https://oecotextiles.wordpress.com/2011/01/19/estimating-the-carbon-footprint-of-a-fabric/

http://www.onlineclothingstudy.com/2011/03/how-to-measure-fabric-consumption-of.html

http://www.whatispolyester.com/manufacturing.html

Continental Clothing Life Cycle Analysis of Cotton T-shirt

 

Gode ideer og spørgsmål

Har du en god idé til hvad et af de næste blogindlæg skal handle om, eller har du spørgsmål eller kommentarer? Så skriv til mig på Markus@makershirt.dk eller udfyld formularen nedenfor.