EU-blomsten (Ecolabel)

Når et produkt pynter sig med denne blomst kan du være sikker på, at der i produktionen er levet op til miljømæssige krav. Hvad disse krav indebærer er meget forskelligt, for det er nemlig sådan, at rigtig mange varetyper kan få mærket, hvilket gør det vanskeligt at sætte ens standarder for alle produkter. Tænk eksempelvis, hvis hotelophold, tandpasta og tv-apparater, der alle sammen kan få EU-blomsten, skulle leve op til de samme krav. Kravene bliver hele tiden frisket op for at følge med markedet, den teknologiske udvikling og den slags, således at mellem 5 og 30% af produkterne på markedet indenfor hver produktgruppe kan opfylde kriterierne. Ideen med det hele er at fremme udbud og efterspørgsel på produkter, der belaster miljøet mindre end tilsvarende produkter.

I en tekstilsammenhæng er der fokus på mere bæredygtigt landbrug, energieffektivitet, mindre forurening i produktionsprocessen og færre farlige stoffer. Det kan du læse mere om i denne pjece.

 

Hvor kan jeg få produkter med EU-blomsten?

Hos vores søsterselskab, SimpleTee kan vi tilbyde dig Neutral-serien, der ud over at have EU-blomsten også både er certificeret af både SA8000, Fairtrade og GOTS. De fleste af vores Kentaur produkter (forklæder og dets lige) har også mærket. Hvis du leder efter andre produkter, så fører detailkæden COOP f.eks. mærket Änglemark, som også er certificeret af EU-blomsten.

 

Læs mere om EU-blomsten her: http://www.ecolabel.dk/da/blomsten-og-svanen/