Er det vores tøj der gør planeten varmere?

med Markus | Tekstilrevolutionen

Er det vores tøj, der gør planeten varmere?

Efter at have læst dette indlæg, kommer du til at forstå at det ikke bare er lige til at sætte tal på hvor meget CO2e det kræver at producere og bruge sin bomulds t-shirt. Hvis du ikke har helt styr på hvad CO2e, kan du læse Verdens mest sexede CO2 indlæg, der blandt andet handler om det.

Bagefter kommer du til at opleve at vi alligevel vover os ud i et par tal og at øko lige er 30-40% bedre op den front. Til sidst skitser vi to scenarier for hvordan din t-shirt kan leve sit liv og hvad det har af CO2e effekt.

Ud med målebåndet

Lad os da prøve at regne ud hvor meget en af de der skønne bomulds-t-shirts du måske har på, koster på vores fælles drivhus-konto

Logisk set, kunne man sætte sig ned og regne ud hvor meget CO2e der bliver udledt af en bomuldsmark, lægge det til hvad det koster i CO2e at transportere bomulden til en fabrik, der bruger energi på at lave det om til t-shirts og lægge energiproduktionen sammen med hvad det kræver at sende de færdige t-shirts til Danmark. Og alt efter hvilke data man bruger (for eksempel om man antager at produceret med vind eller kulkraft), så får man et sted mellem 100g og 800g CO2 per t-shirt[i]. Det er ikke meget. Til gengæld er det også ret langt fra virkeligheden.

Langt fra virkeligheden

Som de næsten poetisk siger i et kinesisk studie fra 2015[ii], så ligger ca. 96% af CO2 aftrykket som indirekte faktorer. Det er altså CO2 udgifter, der ligger bagved eller indeni de produkter vi snakker om. Det handler langt hen ad vejen om ’hvor meget man tæller med’. For eksempel; det er let nok at se at vi skal have energien til spinner-maskiner med, men hvad med lyset i fabrikken? Aircondition på chefens kontor? Kaffe til møderne? Klips til rapporterne? Diesel til gravkoen, i den mine, der producerer stål til klips? Det bliver hurtigt et evighedsprojekt af kortlægge[iii].

Hvis det er første gang, du smider øjnene på denne idé, synes det muligvis ikke så smukt. Men det er det. Det er smukt fordi det vidner om at verden er mega kompleks og at vi ikke bare kan sætte to streger under facit. Men det er endnu smukkere end det – for det betyder også at vi ikke bare kan sige ”Verden er for kompleks til at vi kan forstå den og alle har lige meget ret” (om de så siger at klimaforandringer er opfundet i Kina for at underminere Amerikansk økonomi eller hvad det nu var tossen fik sagt). Det ligger et sted i midten hvor man virkelig skal tage sig sammen for at komme rigtig tæt på at forstå det hele, men samtidig må erkende at man aldrig kan komme med et præcist tal (det kan man selvfølgelig godt, men det repræsenterer altså ikke virkeligheden)[iv].

Hopper vi tilbage til vores 96%, kommer førnævnte kinesere frem til at en helt standard t-shirt fra Kina (inklusive transport i flere omgange, men uden at regne med hvad det koster at producere lastbilerne der skal sørge for transporten) koster 8,4 Kg CO2 – og her er det vigtigt at pointere at det er uden vask og tørretumbling[v] og uden at gøre rede for hvad der sker når den ikke skal leve mere. Andre kommer frem til at det er omtrent 10 Kg[vi].

Endnu flere indirekte processer

Ok, på med nørdebrillerne. En ting er at tænke over de indirekte CO2e afgifter, der ligger bagved t-shirten, men hvis vi virkelig vil til bunds, bliver vi også nødt til at tænke på de effekter, der kommer efter. Ud over at gødningen til det konventionelle udleder drivhusgasser, så sker der ofte det, at noget af det flyder fra markerne og ud i det omkringliggende økosystem. Så hvad koster det (i CO2e, penge og alt muligt andet) at rydde op i de omkringliggende vandløb (og hvad koster det at lade være)? Og kan man estimere hvad det koster i CO2e at omkringliggende søer lider den pinefulde sødød[vii]?

Og hvad så hvis det er Øko?

Der er helt enormt meget snak om, om økobomuld frigiver mindre CO2e end konventionelt bomuld (jo der er så. Det kommer an på definitionen af ’enormt meget’). Og det er mega svært at sige. Der findes nemlig ikke sådan et drivhus-gas-o-meter, der som en Geiger-tæller kan indikere om noget frigiver meget eller lidt drivhusgas (med hint til ovenstående kompleksitets-rant, der lige blev kørt afsted). Et af problemerne er, at de to måder at dyrke på, er meget forskellige og at det derfor er svært at sammenligne de to. Der er for eksempel snak om hvordan gasserne bliver optaget i jorden anderledes og hvordan det kræver at man måler i løbet af en ret lang årrække for at finde ud af noget. Men det er også svært fordi der i øko-land ofte bliver dyrket flere ting samtidig på de samme marker, hvilket kan gøre det svært at dele CO2e-regningen op på en ordentlig måde[viii].

Når alt kommer til alt (og det gør det af og til) så er øko en lille smule bedre på CO2 fronten i forhold til konventionelt dyrket bomuld, men rigtig meget bedre når det kommer til CO2e (Det var det der med at omregne andre gasser til CO2), fordi store dele af fodaftrykket kommer fra gødning, pesticider og den slags ballade, der bl.a. udleder en masse N2O[ix] (og det er en af de faser, der for alvor får vores Carbon-Kreditkort til at rødgløde). Med udgangspunkt i det, kommer Textile Exchange (et non-profit netværk, der forsøger at gøre tekstilindustrien mere bæredygtig) frem til at CO2e letvægteren, Øko, kun koster 46% af hvad det koster den konventionelle storebror[x]. Dog uden transport og forbrug. For kitkatten, det lyder flot! – og man skal tit passe på når tal bliver flotte[xi]. Med udgangspunkt i det meget flotte tal og resten af kavaleriet af rapporter, vil et bud på hvad en Øko-t-shirt koster, være mellem 4 og 6,5 kg CO2e (lige inden du smider den til vask første gang). Det er altså lige en hjørnetand mindre end den konventionelle.

Hvad koster det at have den på?

Umiddelbart er der tre faktorer der rigtig gør sig gældende her; Hvor længe t-shirten bliver holdt i live, hvor ofte du vasker og hvordan du gør det.

Jo længere tid du har din t-shirt, jo sjældnere behøver du at skifte den ud (i teorien, i hvert fald). Og det er i virkeligheden en rigtig bæredygtig (både miljømæssig, social og ikke mindst økonomisk) fremgangsmåde. Så her er et godt trick; køb noget ordentligt, der holder længe.

Videre til hvor ofte du vasker. Der er flere måder at få vaske-frekvensen ned. Én er at passe bedre på når du skovler sovs i løgneren (og hvor tolerant du er overfor sovsepletter, selvfølgelig). En anden genvej til at sætte frekvensen ned, er ved at overveje om t-shirten egentlig har fortjent en tur i maskinen. Her smider vi lige smide en digital genvej til et snydetrick, der kan hjælpe dig med at spare et par ture til vaskeriet. Kærlighed og credits skal gå til Sustain Daily.

Sidste afgørende faktor; hvordan du vasker. Her i Makeren har kigget på to scenarier for livet som t-shirt;

Lad os antage at din t-shirt bliver vasket 50 gange (ca. hver 14. dag i 2 år) før du beslutter at kyle den ud (det er tal vi selv finder på, men er det ikke meget rigtigt?). I det første parallel-liv får din t-shirt et let liv med en lækker energivenlig vaske-børge og et 30 graders program. Her kommer vi op på 1 kg CO2e i løbet af din t-shirts værnepligt. I det andet parallelle univers kører vi den helt tunge med 60 gradersklæppert inklusive tørreprogrammet i samme maskine (en af de der smarte t-shirt-jacuzzi-vaske-tørre-kombi-maskiner). Her ender vi på 5,5 Kg CO2e for et år[xii] (og måske endda endnu mere[xiii]). Det er potentielt set en ret stor procentdel af hvad t-shirten oprindeligt har kostet alt efter hvordan og hvor meget du vasker den og hvor længe du har den.

Som konklusion

Den første konklusion er (som du måske allerede har gættet) at det er komplekst og at det med at skrive et præcist tal, er noget man skal passe på med.

Anden pointe er, at det fra et CO2e-perspektiv giver mening at købe økologisk. Og hvis du lover at huske at det er komplekst og at tallene kan variere meget alt efter hvordan man bruger dem, (og lover at hver gang du bruger det, forklarer at det er komplekst) så vil vores bedste bud være at mængden af grønhusgasser udledt fra økologisk bomuld, med rotation af afgrøder og bælgplanter, vil være mellem 4 og 6.5 kg (uden vask), hvor konventionel var lå mellem 8.4 og 10 kg.

Den tredje pointe er, at du selv med de t-shirts du allerede har købt, kan have kæmpe indflydelse på hvor stort aftrykket kommer til at være. Og det kan du ved at lade være med at spilde sovs ned af den. Og når du alligevel gør (okay okay, det var nogle andre, der spildte sovs på dit tøj. Slap af.) så vask den på 30 grader og drop tumbleren. Så kan du nemlig potentielt gå fra 5,5 kg CO2 pr t-shirt pr år til bare et enkelt kg.

[i] “Ecological Footprint and Water Analysis of Cotton, Hemp and Polyester” fra 2005, skrevet af Stockholm Environment Institute.

[ii] “Carbon footprint of textile throughout its life cycle: A case study of Chinese cotton shirts” fra 2015, skrevet af: Wang, Chenxing; Wang, Lihua; Liu, Xinlei; Du, Chong; Ding, Ding; Jia, Jia; Yan, Yan og Wu, Gang.

[iii] Det er det, vi kalder indirekte aftryk. Det er helt overdrevet svært (umuligt) at få det hele med. Hvis du accepterer præmissen om vi må tilskrive alle bagvedliggende processer til det produkt, vi snakker om (og det bliver du nødt til, hvis ikke vi skal have et kæmpestort sort hul af CO2 udledning, som ikke hører til nogle steder), skal vi i princippet samle en næsten uendelig række af bittesmå processer og underprocesser. Som Mike Berners-Lee skriver i sin bog ”How bad are bananas?: The carbon footprint of everything”, kan man hurtigt forestille sig hvor svært det er når, man for (i dette tilfælde, et stykke plastik legetøj), skal regne med hvor meget det koster i CO2 at vedligeholde den gravemaskine, der graver i den stålmine, der forsyner fabrikken, der laver klips til rapporterne i plastik-legetøjsfabrikken. Det ender med at blive en næsten uendelig række af bittesmå CO2 regnskaber. Det er umuligt at regne ud præcist. Men det er ikke umuligt at give et godt bud på hvor meget det er og det afholder os ikke fra at kunne kigge på størrelsesforholdene – for eksempel mellem økologisk og konventionelt producerede t-shirts.

[iv] Er det her lige et af mine yndlingsemner. Så det kommer der nok mere af en anden gang. Men hvis du gerne vil have mere af det nu, kan jeg anbefale vores indlæg om hvad dælen bæredygtighed er for noget.

[v] Studiet medtager et skøn for forbrug, men vi har skrællet den del af, for at kunne komme tættere på en Dansk kontekst.

[vi] Bl.a. Mike Berners-Lee i bogen ”How bad are bananas?: The carbon footprint of everything”. (dog beregnet ud fra bomulds-jeans). Den kan varmt anbefales.

[vii] I korte træk; gødning løber ud i en nærliggende sø; alger (der elsker gødning) går muchies amok og formerer sig for overdrevet og ender som et lækkert grønt lag ovenpå søen. Sollyset kan nu ikke trænge igennem; vandplanterne kan ikke lave fotosyntese (som ilter vandet) og alt i søen dør. Vi snakker lidt mere om det i indlægget om Hamp, men du kan også læse om det på EPAs hjemmeside.

[viii] Food Climate Research Network (2014) https://www.fcrn.org.uk/forums/general-discussion-35

[ix]Effects of the herbicides prosulfuron and metolachlor on fluxes of CO2, N2O, and CH4 in a fertilized Colorado grassland soil” af Kinney, Mosier, Ferrer Furlong og Mandernack. https://www.researchgate.net/publication/252835939_Effects_of_the_herbicides_prosulfuron_and_metolachlor_on_fluxes_of_CO2_N2O_and_CH4_in_a_fertilized_Colorado_grassland_soil

[x] Textile Exchange, 2014 “The Life Cycle Assessment Of Organic Cotton Fiber Summary Of Findings – A Global Average

[xi] Deres resultater kommer desværre uden mellemregninger, så det er svært at tjekke og der er lavet meget få studier, som man kan sammenligne med. Vores mavefornemmelse siger at 46% er lige lovlig lavt, men uden at have noget at skyde igen med.

[xii] Den lille 30 graders frækkert koster 600g CO2e (I følge en artikel fra The Guardian fra 2010) per fuld vask – 20g per t-shirt. Det er så antaget her at du pakker en fuld 5 kg vask, svarende til 30 t-shirts. Den tunge vaske-kyklop koster (ifølge samme artikel og med samme propfulde maskine) 3.3 Kg CO2e for en runde – 110g per t-shirt.

[xiii] Den gode Mike Berners-Lee med bogen ”How bad are bananas?: The carbon footprint of everything” skyder sig frem til (omregnet fra Jeans og håndklæder) at vaske-tørre projektet koster omkring 9 kg CO2e.

En god idé eller noget, vi har glemt at få med?

Hvis du ligger inde med et vigtigt aspekt, som vi ikke har fået med eller hvis du bare har tanker om hvad vi gør eller hvad du kunne tænke dig at vi gjorde, så smid dem endelig afsted på formularen eller til mig, på Markus@makershirt.dk.

Hav en god dag.