Usynligt vand i din t-shirt

Som du nok ved, er vand noget af det mest dyrebare, vi har på jorden. Nej, literprisen svarer hverken til spidsen på en jetjager eller en rumraket, men ikke desto mindre er det enormt vigtigt, at vi passer på det vand, vi har til rådighed. En af de store vandsyndere er tøjindustrien. Der gemmer sig nemlig enorme mængder vand i produktionen af din t-shirt. Læs med her, og få overblik over, hvor galt det egentlig står til, hvor vandet kommer fra, hvad vandet bliver brugt til, og hvordan vi kan gøre mindske vandforbruget.

Din bomulds t-shirt har 2720 liter vand på samvittigheden
– og det er inden du vasker den

Vand er ikke bare vand

Hvis vi koger det helt ind, kan man sige, at din t-shirt i bomuld har 2720 liter vand på samvittigheden – og det er inden, du kaster den til vask, og det er blot for din ene t-shirt. Dette tal alene siger dog intet om, hvor vandet kommer fra, hvad det kunne være brugt til, hvad man kan gøre ved det, eller om det overhovedet er et problem. Her må vi komme med en spoiler alert: det er et problem!

Søvand er det store hit, og hvis ikke du tror på det, kan du spørge Gramsespektrum

Når man (de kloge forskere, primært) snakker om vandforbrug i bomuldsindustrien, deler de det op i tre kategorier: grund- og overfladevand, regnvand og fortyndingsvand til gift.

Meget af vandet bliver taget fra omkringliggende søer, floder eller pumpet op fra undergrunden og brugt til kunstvanding af bomuldsmarker (kaldet irrigering) og til bearbejdningen af bomulden. Markerne suger selvfølgelig også en del vand fra naturlig vanding (det vi og de fleste andre kalder regn). Endelig er der jokeren i regnestykket: fortyndingsvandet. Fortyndingsvandet er det vand, der bruges til at fortynde de kemikalier, der bliver brugt igennem hele processen – din t-shirt er nemlig blevet kylet rundt i gift i næsten alle processens faser. Den vender vi tilbage til lige om lidt. Så for at opsummere: bomuldsindustrien bruger både grund- og overfladevand, regnvand samt fortyndingsvand – i alt regnet sammen til 2720 liter vand.

Når vi vander ørkenen

Verdens bomuldsproduktion

Verdens bomuldsproduktion

Det kræver en del vand at holde en bomuldsmark kørende, særligt når bomulden typisk bliver dyrket i relativt varme områder. På kortet kan du se dyrkningssteder, der involverer områder som Pakistan, Central- og Vestafrika, det sydøstlige Kina, dele af Sydamerika og det sydlige USA – ikke just lande, der er berømte for deres sprudlende drikkevandsressourcer.

(… Redaktionen tænker)

Man kan spekulere på om de ustyrlige mængder vand, der bliver brugt til at vande de tørstige planter for at stille den vestlige verdens sult efter nyt tøj, kunne være brugt på andre ting. Såsom at slukke tørsten på nogle af de 1.2 milliarder mennesker, der lever i områder med vandmangel. Lidt (meget) firkantet sat op, bliver livsgrundlaget for sårbare mennesker i verden frataget dem til fordel for at fodre vestens overforbrug af tøj – og det er ikke så lidt af en grim ting at forestille sig.

Men prøv lige at slappe af. Meget af vandet kommer jo fra regn. Så stort kan problemet simpelthen ikke være!

Regnvandet kommer rigtignok alligevel og enten kan det fordampe, bliver til grundvand eller bliver suget af planterne. Problemet opstår, når bomuldsplanter suger mere væske end en teenager med fri bar (og vi har hørt rygter om, at det ikke skulle være så lidt). Så ja, regn kommer alligevel, men med andre planter, som for eksempel hamp (læs vores indlæg om hamp versus bomuld her), ville mere af regnvandet blive til grundvand, som altså senere kunne blive til drikkevand – og det altså for den samme mængde produceret stof!

Kemisk skum fra farvning af tekstil

Kemiskum fra en tekstilfabrik. #NoFilter

Dit tøj ødelægger naturen

Nu kommer vi til det rigtigt giftige afsnit. Her lover vi at lade være med at køre napalm-style med vanskabte børn og lignende forfærdeligheder – men det også kun med nød og næppe!

Fortyndingsvandet, som vi var inde på før, er det vand, der i teorien skal bruges til at fortynde farver og kemikalier fra bearbejdningsprocessen, for at det kan komme ned på et ikke-skadeligt niveau. Der er dog lige en finte. Af og til forholder det sig nemlig således at teori og praksis ikke overlapper fuldstændigt. Hvis du kigger dig omkring i virkeligheden (og velsignet være dem, der gør), finder man ud af at spandevis (i hvert fald hvis vi snakker om de gode millioner-liters-spande, som de altid har udsolgt af i Silvan) af restfarver og kemikalier bliver ledt direkte ud til nærliggende floder eller vandløb [i].

Når kemikalierne ikke bliver fortyndet eller forsvarligt behandlet for diverse tungmetaller og andre herligheder [ii], skal vi ikke bruge mange ekspert-hoveder til at forudsige, at det kommer til at have enorme konsekvenser for de omkringliggende naturlige økosystemer, og at det kommer til at være skadeligt for mennesker og dyr i området. I forlængelse heraf har vi en lille bonus-info: tekstilbearbejdning er den industri, der forurener verdens vandressourcer mest, næstefter landbrug [iii]. Tillykke med andenpladsen. Så det er altså, som vi prøvede at illustrere med de ikkeeksisterende Silvan-spande, mange millioner liter gift, der bliver hældt direkte ud i naturen.

Dette er et kæmpe problem, da vi på jorden netop ikke har uendelige vandressourcer. Bevares, i Danmark regner det mere, end vi synes er rart, og der fosser vand ud af vandhanen, når vi åbner for den. Men mangel på vand i verden er et overdrevet stort problem. Hvis vi spørger FN, anslår de, at 1.2 milliarder mennesker (altså omtrent hver 6. menneske i verden) lever i områder med vandmangel, og at yderligere 500 millioner mennesker er på vej i samme retning [iv]. Det er altså helt abnormt mange mennesker.

”Men 70% af Jordens overflade er dækket af vand”

Helt rigtigt, men som du nok også er bekendt med, er det meste saltvand og det kan ikke bruges til tekstilproduktion. Ud af jordens samlede vandressourcer på ca. 1,338,000,000 kubik-kilometer er over 96% af det saltvand [vi]. Hvis vi så fratrækker det vand, der er at finde i gletsjere og is, har vi ca. 1,72% tilbage, der nu skal fordeles på floder, søer og vandløb, foruden organismer, permafrost og vand i luften. Så nok er Jorden dækket af 70% vand, men der efterlades ikke ret meget vand tilbage til drikkevand.

Men nok depri-snak. Lad os finde ud af, hvordan vi kan løse problemet!

Hvad gør vi ved det?

Tekstilindustrien er som et stort containerskib: tungt at arbejde med, fordi det er så veletableret, og alt andet end agil. Derfor er det hammer svært at rette kursen op igen. Men som altid har lidt også ret, og du kan være med til at gøre en forskel. Tekstilindustrien er drevet af at tjene penge, og det er det, du giver dem, når du køber tøj. Ud over at købe tøj uden så meget bomuld, kan du også bruge vores nyudviklede tricks til, hvordan du skærer ned på nyt tøj:

  • Køb mindre – super simpelt, for du har sikkert rigeligt alligevel.
  • Køb noget ordentligt tøj, der holder længe – så behøver du ikke at købe nyt tøj så ofte.
  • Køb mere genbrug – så kan du hjælpe tøj med at aftjene resten af deres værnepligt.
  • Køb noget andet end bomuld som for eksempel hamp eller polyester – så sparer vi lidt på den tørstige bomuldsplante.
  • Drengene fra produktionen foreslår i øvrigt, at alle køber tøj i en størrelse for lille for dermed at spare mange kvadratkilometer bomuld.

 

Hav en god dag!

 

Illustrationer:

Hvis du vil læse op

Noter

[i] Bhatt & Rani, 2012

[ii] Her er et lille udsnit af gængse stoffer, som man kan finde, hvis man tager en prøve: Kopper, Arsenik, Bly, Cadmium, Kviksølv, Sulfur, Nitrat, Klorin og Formaldehyd (Bhatt & Rani, 2012). Du må selv slå op, hvilke skadelige effekter de har på mennesker, men hvis du gætter på kræft, er du ret sikker på at få jackpot.

[iii] Bhatt & Rani, 2012

[iv] FN, 2014

[v] Danmarks lærerforening 2015

[vi] US Geological Survey, 2016

En god idé eller noget, vi har glemt at få med?

Hvis du ligger inde med et vigtigt aspekt, som vi ikke har fået med eller hvis du bare har tanker om hvad vi gør eller hvad du kunne tænke dig at vi gjorde, så smid dem endelig afsted på formularen eller til mig, på Markus@makershirt.dk.

Hav en god dag.